Streaming af musik
Hvis du endnu ikke har prøvet at streame musik, skal du ikke være bekymret. Det er heldigvis nemt og hurtigt at komme i gang, og det behøver ikke at koste noget for at streame musik.
Der er faktisk flere gratis tjenester på markedet, som du kan gøre brug. Dog kommer de altid med en begrænsning, så hvis du vil have den fulde oplevelse uden reklamer eller afbrydelser, skal du betale for din streamingtjeneste.
Mange forskellige muligheder
Der er mange forskellige muligheder for streaming af musik. Et par af dem kommer vi ind på her, så du selv kan afgøre, hvor du har lyst til at oprette dig. Det kan også være, du har lyst til at bruge flere af tjenesterne, og så er det jo bare det, du gør.
Der er ikke noget, der forhindrer dig i at gøre brug af flere tjenester på en gang. Du må gerne være bruger eller kunde hos alle streamingtjenesterne. Det giver naturligvis bare mest mening, også økonomisk, at vælge en enkelt for så at gøre brug af den.
Spotify
Spotify er nok den mest udbredte og populære musikstreamingtjeneste. Her får du adgang til millioner af numre, og du kommer aldrig til at løbe tør for god musik. Spotify er også en af de tjenester, der giver dig mulighed for at lytte med gratis, hvis du ikke har lyst til at betale for det.
Hvis du vælger at oprette et gratis abonnement, skal du bare være opmærksom på, at der er flere begrænsninger i din brug af appen. Du kan eksempelvis ikke høre musik offline eller hente musik ned på din enhed, og du kan ikke slippe for reklamer.
TIDAL
Du kan også vælge at gøre brug af TIDAL, hvis du ikke er interesseret i Spotify. TIDAL fokuserer primært på at levere musik i den højeste kvalitet, så hvis det er noget, du går op i, bør du måske vælge at kigge på TIDAL frem for Spotify.
TIDAL giver dig desværre ikke mulighed for at bruge deres tjeneste gratis, men du kan til gengæld få en gratis prøveperiode, hvis du har lyst til at prøve servicen af, inden du opretter dig. TIDAL har blandt andet også flere eksklusive rettigheder til kunstnere, som du ikke finder på andre streamingtjenester. Du finder over 60 millioner numre på TIDAL.
Youtube Music
Sidst, men ikke mindst, kan du også vælge at kaste dig over Youtube Music, som er Youtubes bud på en streamingtjeneste, hvor du kan høre al den musik, du overhovedet orker. Youtube Music er en relativt ny opfindelse, der kun har været på markedet i få år.
Der er mange mennesker, der dagligt gør brug af Youtube for at høre musik. Men Youtube har altså valgt at lave en dedikeret app til netop det formål, så du stadig får det samme store udvalg, men ikke skal forstyrres af videoer af katte eller babyer, når du bare gerne vil høre musik.
Få musik med i dit mobilabonnement
Du kan også være så heldig at have mulighed for at få adgang til en streamingtjeneste via dit mobilabonnement. Der er flere teleselskaber, der tilbyder dig at få fri adgang til en musikstreamingtjeneste, hvis du opretter et abonnement hos dem. Det kan være en smart måde at spare penge på.
Du betaler jo i forvejen for et mobilabonnement, og så kan du jo lige så godt vælge et abonnement, hvor du får fri adgang til musik, så du ikke skal betale for en separat musikstreamingtjeneste. Det finder lignende tilbud hos teleselskaber som eksempelvis CBB Mobil med TIDAL eller Telmore med Telmore Musik.
Slå dig sammen med andre og spar penge
Hvis du gerne vil spare så mange penge som muligt, kan du også vælge at slå dig sammen med andre og deles om regningen. Det kan du eksempelvis gøre med Spotify, hvor det er muligt at købe et familieabonnement, hvor I kan være op til fem mennesker om at dele en fælles regning.
I stedet for at betale 99 kroner per person, kan I samlet betale 149 kroner for at have det samme abonnement. I skal dog alle bo på den samme adresse, men gør i det, er der mange penge at spare ved at oprette sådan et abonnement i stedet.