Finans

Sådan passer du på dig selv i en digital hverdag  

For at læse dette, sidder du lige nu med en telefon, computer eller anden digital enhed. Det er en stor del af mange menneskers hverdag, både i arbejdssammenhæng, men også i flere aspekter af et almindeligt hverdagsliv. 

Hvis du bruger meget af din hverdag foran en skærm, har du måske også oplevet gener ved det? Det kan være belastende for øjnene, både med lyset fra skærmen, men også de varierende tekststørrelser, som dine øjne skal forholde sig til. Men det kan også være årsag til spændinger i ryg, nakke og skuldre. 

Fordele ved skærmbriller 

Det er hårdt for øjnene, men også kroppen at sidde foran en skærm. Men faktisk så kan en skræddersyet skærmbrille til dine behov beskytte dig mod begge dele. 

I denne type brille er der en anden prioritering af synsfelter, der netop er målrettet arbejde ved en skærm. 

Det kan derfor beskytte mod de ovenstående problematikker, da du ikke skal kompensere for at have svært ved at se, hvad der står på skærmen, ved at sætte dig i en uhensigtsmæssig position. 

Det kan naturligvis også hjælpe på de synsrelaterede problematikker eller irritationer, som du måske oplever i løbet af en dag foran skærmen. 

Læs mere om skærmbriller, hvis det lyder som noget, der ville gøre din digitale hverdag mere behagelig. 

Skab de bedste betingelser for din krop på arbejdspladsen 

Arbejder du hjemmefra, kan du muligvis være tilbøjelig til at sætte dig steder, som ikke er optimale for din krop. Det kunne for eksempel være sofaen eller en behagelig lænestol.
Men faktisk så kan din siddeplads på arbejdet eller hjemmekontoret, selvom det er i en god kontorstol og ved et skrivebord, være forkert for dig. Der er flere vigtige faktorer, som du skal overveje, når du indretter din arbejdsplads. 

Tilpas din arbejdsplads til dine behov 

Du skal være opmærksom på højden af bordet og din stol. Det kan ligeledes være en fordel, at bordet kan justeres i højden, så du i løbet af din arbejdsdag kan stå op og arbejde i et par timer. Det er en sund afveksling for kroppen.
Men lige meget om du sidder ned eller står op, så skal afstanden mellem dig og skærmen være korrekt. Ligesom at det kan være en god ide at investere i skærmbriller, så du giver din krop og dine øjne de bedste betingelser i en digital hverdag.