På mange måder, er jeg privilegeret ved at leve i et forhold til en kvinde, som i den grad stråler af sin seksualitet og bare bliver smukkere og smukkere med alderen. Hun ser det langt fra selv og kan til tider blive grebet af panik over tiden, som kan føles som det barske oprørte Vesterhav, der umætteligt gnaver af de stolte knejsende klinter på den jyske vestkyst.

Men vi ældes sammen og trods hendes aldersmæssige forspring, så modner vi hinanden og jeg ser hende til stadighed som den smukkeste kvinde. En del af parforholdets uskrevne regler er, efter min mening, at blive ved med at se det smukke i hinanden – og hun tænder mig, som den første gang vi mødte hinanden.

Jeg er mand – og jeg er glad. Glad for hende, som jeg ser som mit ejerskab. Hendes underkastelse, som jeg har fundet ind til og taget i min hånd. Jeg tror, at mange kvinder gemmer et ønske om at kunne underkaste sig på et eller andet niveau. At mærke, hvordan man bliver ført og for visse endda at stå til rådighed og måske blive brugt. Feminisme eller ej, jeg er sikker på, at man som kvinde kan rumme begge sider. Lykken er ikke ensrettet men mangfoldig og som mand er det din opgave at finde ind til lykken hos din kvinde.

Det handler om at turde. Frygt er den største dræber for udvikling og vi udvikles ikke ved at gå i de samme fodspor. Prøv at kigge på udviklingen i dit eget parforhold. Når den første forelskelse er ved at klinge af, og vi har vendt os mod hverdagen, så havner man ofte i de samme fodspor. Forelskelsen bliver erstattet af afvikling i stedet for udvikling. Rollerne i parforholdet bliver til i kampen om at overleve hverdagen og vi glemmer det, som er godt for hinanden. I stedet fyldes man med længsel og frygt. Længsel efter suset, forelskelsen og erotikken. Frygten for at bede om det, som man længes efter indkapsler os og man går rundt som tikkende bomber.

Jeg er mand – og jeg er glad. Glad for at jeg tør og glad for at have erfaret forskellen mellem at følge de samme fodspor og at tage en chance. Jeg har mærket, hvordan hun trives med at blive ført. At jeg som mand har taget ejerskab og bestemmer. Det er ikke mine fantasier mod hendes, men vores fantasier, som har udviklet sig sammen – vi deler dem og nogle af dem lever vi ud, under min kontrol.

Kontrol er vigtig. Hun skal føle tryghed ved at lade sig føre. Hun ved, at jeg kender vores grænser og jeg stopper, hvis jeg kan mærke noget føles forkert. Jeg har stoppet flere gange og det har styrket os hver gang. Den første gang vi havde en ekstra fyr med – stoppede jeg. Ved et par andre lejligheder, hvor vi havde en ekstra gæst med, har jeg stoppet. Den største styrke ligger ikke i at overskride grænser, den ligger i at kunne sige fra, når noget føles forkert. Som den styrende er det vigtigt, at man har kontrol og indlevelse nok til at kunne sige fra på begges vegne.

Jeg er mand – og jeg er glad. Glad for, at jeg ikke er perfekt, at jeg kan fejle og tage ved lære. Udvikling kommer også af at begå fejl og til stadighed at fejle. Jeg vil begå fejl resten af mit liv.